Undervisningen foregår i vores lokaler i Birkerød.
Vores undervisning er specielt beregnet for elever med matematik på A- eller B-niveau i gymnasiet, men vi underviser også elever fra HF, HHX eller tilsvarende.
Før undervisningen starter, bliver du normalt inviteret til et uforpligtende, gratis møde/test, hvor vi laver en kort test, for at se hvor vi står mht. matematik. Det giver samtidig dig en mulighed for at se, hvad det er vi laver, og hvordan vi griber tingene an.
Der er flere muligheder for at tilrettelægge undervisningen, men langt de fleste modtager 2 timers undervisning – en gang om ugen. Dine undervisningstider ligger fast uge efter uge.
Vi underviser normalt 2 elever ad gangen, men du vil blive undervist individuelt i dit eget pensum og i dit eget tempo.
Undervisnings-tiderne er normalt: Mandag – torsdag 14-16 eller 16-18 eller 18-20.
Der vil være mulighed for at få hjælp til skriftlige afleveringer, men i starten vil vi koncentrere os om at indhente det tabte, så du selv bliver bedre til at lave dine afleveringer.